AKV

Læggekartofler

Læggekartofler

Læggekartofler er grundstenen i al kartoffelproduktion, og kvaliteten af de anvendte læggekartofler samt valget af den rigtige sort er afgørende for et godt udbytte i kartoffelavlen.

AKV Langholt forhandler læggekartofler i både sorter til kartoffelmel og sorter til spisekartofler.

De kartoffelsorter, AKV Langholt tilbyder, er hovedsagelig sorter, der er udvalgt i samarbejde med det hollandske firma AGRICO, som AKV repræsenterer i Danmark. Sorterne har været afprøvet i AGRICO’s forsøgssystem, 

som omfatter forsøg i en række europæiske lande, og til sidst sker der en prøvedyrkning i Danmark på forskellige lokaliteter, således at vi kender sorten, når den kommer i produktion.

At producere læggekartofler af høj kvalitet er vanskeligt, og derfor har AKV Langholt indført sit eget kvalitetssikringsprogram. Kontrollen er her langt mere omfattende end den statslige kontrol, der udføres af Landbrugsstyrelsen. AKV´s program omfatter minimum seks besøg hos hver avler i løbet af året, og der sker bedømmelser på en række punkter, der har betydning for læggekartoflens kvalitet.

Kartoffelmark