AKV

Kampagnen

Krav om tre kartoffelfrie år

Ved dyrkning af kartofler til AKV Langholt skal man have et sædskifte med tre kartoffelfrie år. Dette gælder samtlige arealer på bedriften.

Kravet er indført for at sikre fremtidig uproblematisk anvendelse af Kuras og andre højt ydende sorter samt de nye skimmelresistente sorter. Hensigten er at begrænse yderligere opformering og smitte med kartoffelbrok og kartoffelnematoder. Et sædskifte med tre kartoffelfrie år vil samtidig sikre et gennemsnitligt større udbytte.

Fravigelse

Sammenlægning af marker, ændrede ejerskel mv. kan give anledning til, at sædskiftekravet for en enkelt mark og et enkelt år ikke kan opfyldes. Der vil derfor være mulighed for individuelt at opnå dispensation i et enkelt år, når der anvendes sorter med bred brokresistens.

Sanering

Primært i det sydøstlige Vendsyssel mener vi, at en forebyggende sanering kunne være en særdeles god idé. I området har der været dyrket mange kartofler i mange år, og ikke alle har i tidens løb været lige gode til at overholde et normalt sundt sædskifte, ligesom der i områder har været udbragt vaskevand fra fabrikken. Desuden kan den udbredte anvendelse af maskinstation bidrage til at sprede både brok og nematoder. Vi anbefaler for denne del af vores opland, at der anvendes resistent sort minimum hver anden gang. Det samme gælder ”gamle” kartoffelejendomme i resten af området.