Kartoffelkvalitet

Leverancer skal være normal handelsmæssig kvalitet, dvs. sunde og friske kartofler med mindst mulig mængde smuds. Som smuds tæller foruden jord også ler, sten, halm, toppe, rådne og frosne kartofler m.v.

Smudsbidrag beregnes efter følgende tabel: 

 % smuds  2  3  4  5  6-8  9  10  osv
 kr/hkg brutto  +2,0  +1,5  +1,0  +0,5   0   -0,5   -1,0  osv

Der ydes ikke smudspræmie til kartofler under 17% stivelse.

Kartofler, der efter fabrikkens vurdering ikke er egnede til melfremstilling, vil blive afvist.

Dette gælder såvel med hensyn til indhold af jord, ler og sten som indhold af rådne kartofler.

Afvisning kan ske selv ved en normal smudsprocent, såfremt der er stor enkeltforekomst af f.eks. sten, ler og især større fremmedlegemer.

Ved tvivl om kartoflernes kvalitet SKAL chauffør / avler henvende sig til vejeren inden indvejning, således at læsset kan vurderes, inden aflæsning påbegyndes.

Der vil på vejesedlen være angivet årsag til høj smudsprocent, ligesom smudstyper med særlige problemer (ler og rådne) vil blive anført.

 Tilbage
 
 
AKV Langholt - Gravsholtvej 92, DK-9310 Vodskov
Tlf.: +45 96 38 94 20 - Fax.: +45 98 28 65 03 Email: akv@akv-langholt.dk