Kartoffelskimmel
Der er fortsat højrisiko for skimmelspredning, og der har den sidste uge været en del dage med skimmelvejr. Der meldes om fund af skimmel flere steder.
Anbefaling
Ved fund af skimmel anbefaler vi behandling med 2 kg Ridomil. Denne behandling følges op af en almindelig skimmelbehandling, som foretages senest en uge efter Ridomil-behandlingen.
Hvor der ikke er fundet skimmel, er der i dag to muligheder for forebyggende behandling.
1. Der kan konsekvent køres med Ridomil ud fra, at der er fundet skimmel mange steder, og at trykket derfor er stort i øjeblikket.
2. Der køres traditionel behandling med i denne uge brug af 0,1 Ranman eller 0,2 Revus, hvor der tilsættes 1 kg Dithane.
Man kan ikke sige, hvilket af forslagene, der er det rigtige. Ridomil-behandlingen koster ca. 140 kr. mere pr. ha end den traditionelle, men der er så ryddet op for skimmel nu.