Fremspiring
Tidlige sorter som Signum og Kardal, hvor der i første halvdel af april er lagt spirede læggekartofler, vil spire frem i denne uge. I disse marker er det tid til at få sprøjtet mod ukrudt. I de marker, hvor kartoflerne lagt senere, hvor der er brugt senere sorter, eller hvor læggekartoflerne var afspiret lige inden lægningen, varer det nogen tid inden fremspiringen.
Fremspiringen foregår i år noget mere spredt end sidste år, hvor kartoflerne bogstaveligt talt væltede op af jorden på en gang. Med den regn, vi har fået, er der meget nyt ukrudt som vil spire, og det vil derfor være en fordel at trække ukrudtssprøjtningen så tæt hen på fremspiringen som muligt.
Derfor SPRØJT IKKE FRA ENDE TIL ANDEN - men gå markerne igennem for at vurdere, hvad der skal sprøjtes nu, og hvad der kan vente.