Lægning af kartofler

Lægningen er nu godt i gang. Der er stadig koldt, men da overgangen til var­mere vejr indebærer risiko for nedbør, er det fornuftigt nu at lægge kartofler de steder, hvor jorden er bekvem. Det er dog vigtigt at pointere, at kartofler ikke bør lægges, før jorden er tjenlig.

Planteafstand

På grund af det reducerede areal med kartofler i år vil mange have overskydende læggekartofler. Den bedste måde at anvende disse på er at øge plantetallet. For­søg fra 2006-08 viste et merudbytte på over 5% ved at øge plantetallet fra 40.000 planter pr. ha til 48.000 planter pr. ha (planteafstanden ændres fra 33 cm til 28 cm ved rækkeafstand 75 cm). Dette merudbytte blev opnået ved tidlig høst. Jo længere tid, kartoflerne fik lov at gro, jo mindre var merudbyttet ved øget plantebestand.

Anbefaling

Har du overskydende læggekartofler, anbefaler vi at øge plantetallet pr. ha. Mer­udbyttet herved er størst i marker, der lægges sent, eller som er planlagt til tidlig høst.

 

 Tilbage
 
 
AKV Langholt - Gravsholtvej 92, DK-9310 Vodskov
Tlf.: +45 96 38 94 20 - Fax.: +45 98 28 65 03 Email: akv@akv-langholt.dk