Kartoffelmarken lige nu
Mange marker er allerede langt henne med afgroningen. Dette skyldes primært, at vækstsæsonen startede tidligt, hvilket naturligt giver en tidligere modning af planterne. Mindre frigivelse af N fra jorden spiller også en rolle, og når kartoflerne er i aftagende vækst, kommer der også bladpletsvamp og hjælper med aflivning af planterne. Endelig er der en del skimmel, og dette er nogle steder særdeles effektivt til nedvisning af kartofler.
Skimmel
Det er ikke skimmelvejr i øjeblikket, og specielt marker, der ikke er behandlet med Ridomil i første halvdel af august, kan have en del skimmel.
Anbefaling
Marker, der er grønne og i god vækst, og som er beregnet til opbevaring, bør også i denne uge behandles mod skimmel med 0,1 l Ranman. Hvis der er behandlet 6 gange med Ranman, kan man anvende 0,2 Revus eller 2 kg Dithane i stedet. Marker, der ikke er i fuld vækst, eller marker med kraftige skimmelangreb bør ikke behandles mod skimmel. Hvis disse kartofler er beregnet til opbevaring, bør man nedvisne med 1-2 l Reglone pr. ha 7-14 dage før optagningen for at give en større sikkerhed mod skimmel i knoldene (højeste dosis, hvis det er kraftige planter med skimmelangreb).