Kartoffelskimmel
Vurderingen er nu:
At vi ved grundig gennemgang vil kunne finde skimmel i næsten alle marker, dog i meget forskellig angrebsgrad, og de fleste steder i form af enkeltblade.
At skal der bruges Ridomil i år, vil det være et fornuftigt tidspunkt nu, idet der er forekomst af skimmel de fleste steder, og der vil være smitterisiko fra nu af og resten af sæsonen. Med den forestående høst er der erfaring for, at sprøjteintervallerne nogle gange kan skride lidt, og dette giver også god fornuft i at få ryddet op i skimlen nu.
At Ridomil virker bedst, når planterne er i god vækst, hvilket igen gør, at tidspunktet for behandling vil være inden for de næste 14 dage.
Anbefaling
Vi anbefaler at sprøjte med 2 kg Ridomil. Det er ikke en nødvendighed at anvende Ridomil til kartofler. Med de midler, der i dag er til rådighed, og ved et fornuftigt sprøjteprogram vil man fint kunne holde skimlen på et ubetydeligt niveau uden anvendelse af Ridomil. Her kan nu anvendes 0,1 Ranman + 1 kg Dithane eller 0,2 Revus + 1 kg Dithane.