Afregning til avler vil normalt ske 3 dage efter leveringsugens udløb.
Kartoflerne afregnes til EU´s minimumspris + moms + udligningsbeløb. Ved afregningen sker der fradrag for produktionsafgift (0,40 kr/hkg). Såfremt der ikke er noteret transport i udligningsbeløbet, udbetales dette direkte fra EU til avleren.
Efterbetaling 2011 ydes - afhængigt af årets resultat m.v. - til kartofler indenfor kontraktmængden efter følgende princip:
0-115% Basisefterbetaling
115-120% Ikke endeligt besluttet
Leveringsmulighed over 120% fastsættes senere.
Betaling kan kun ske ved bankoverførsel.
Fabrikken noterer kun transporter fra andelshaver til pengeinstitut eller andelshavere imellem. Endvidere gør vi med hensyn til høstpantebreve opmærksom på, at der påhviler andelshaverne pligt til at underrette AKV om oprettelse af et høstpantebrev inden 14 dage efter høstpantebrevets oprettelse, dog senest inden påbegyndelsen af levering.